Vision

Langsigtede mål og drømme

At levere håndværk og byggeri i særklasse, skabt af ordentlighed og stærke relationer.

Værdier

Adfærd og kultur

Passion for vores fag via høj faglighed i vores arbejde. Ordentlighed, fordi vi holder vores aftaler og har fokus på godt arbejdsmiljø. Ærlighed, fordi vi praktiserer direkte tale med respekt for hinanden og overfor kunden.

Mission

Formål og eksistensberettigelse

Vi løser alt inden for byggeri gennem ærligt håndværk og ordentlighed, primært for professionelle bygherrer.

Egil Rasmussen Vejle

Din lokale tømrer og entreprenør

I 1937 grundlagde tømrermester Egil Rasmussen sin beskedne virksomhed i Fredericia. I 2022 indledte Egil Rasmussen A/S et tæt samarbejde med den velfunderede Vejle-tømrervirksomhed H. Vedel. Det blev til 3 gode år med frugtbart samarbejde, og i november 2025 blev H. Vedel så optaget i Egil Rasmussen A/S. 12 dygtige medarbejdere fra H. Vedel blev hilst velkommen i firmaet og skiftede arbejdstøjet ud med Egil Rasmussens røde trøjer og hvide bukser – og nu vokser Vejle-afdelingen side om side med resten af Egil Rasmussens afdelinger.

I Egil Rasmussen Vejle udfører vi al slags ‘regulært’ tømrerarbejde i vores serviceafdeling, hvor vi eksempelvis arbejder for boligforeninger. Derudover samarbejder vi med nogle af landets største forsikringsselskaber på forsikringssager. Vi udfører også alle former for entreprisearbejde: fag-, stor-, hoved- og totalentreprenør.

Fællesnævneren for vores arbejde er, at vi stort set udelukkende arbejder for professionelle.

Vi lever af tilfredse kunder

Når vores kunder er tilfredse, vender tilbage og anbefaler os videre, så er vi glade. For det betyder, at vi har gjort et stykke arbejde, vi kan være stolte af. Derfor er det afgørende for os altid at levere kvalitetsarbejde og den bedste service både før, under og efter selve arbejdet. Vores måde at kommunikere på er uformel, åben og ærlig. Og vi har den tilgang, at vi hellere kommunikerer for meget end for lidt.

Vi arbejder primært i hele Trekantområdet samt i Østjylland og Midtjylland. Men vi kan sagtens arbejde andre steder, evt. i samarbejde med vores andre afdelinger i landet.

Skal vi tage en snak?

Leder du efter en fagligt stærk tømrer eller entreprenør med stærke værdier? Så tøv ikke med at række ud til os, Elvin eller Bjarne, til en uforpligtende snak om mulighederne i et samarbejde.

En del af Egil Rasmussen A/S

Egil Rasmussen Vejle er en afdeling under Egil Rasmussen A/S. Ud over Vejle har Egil Rasmussen afdelinger i Århus, Horsens, Fredericia (hvor det hele startede), Esbjerg, Herning samt København, der udspringer af Århus.

Mange ting arbejder vi med på overordnet niveau i Egil Rasmussen og filtrerer ned i den enkelte afdeling, eksempelvis omstillingen til en mere bæredygtig arbejdshverdag. Læs mere om det og andre tiltag på Egil Rasmussens hjemmeside, hvor du også kan få detaljerede beskrivelser af, hvordan det er at arbejde hos os. Hvordan ser arbejdsdagen ud for f.eks. en tømrer? Hvad kan du forvente i stillingen som byggeleder hos Egil Rasmussen?

Vores referencer

Vi har udført rigtig mange projekter siden vores etablering. Her er et lille udvalg af de projekter, vi er stolte af. Tag også et kig på vores referenceside, hvor vi har samlet mange flere sager fra både service-, erhvervs- og detail, samt entrepriseafdelingen.

Seneste nyt fra LinkedIn