Erfaren tømrer i Vejle

Din lokale tømrer i Vejle

Selvom vi måske kan virke som en lille afdeling, der er del af en stor virksomhed med over 500 ansatte, fordelt på otte lokaliteter, over 200 varevogne og
medvirken i nogle af landets allerstørste entrepriseprojekter, ja, så er vi egentlig bare et ydmygt tømrerfirma fra Vejle med rødder i Fredericia. 

Vi kan sagtens være højt oppe at flyve på vores store projekter,
men vi har altid en god jordforbindelse til den jyske muld alligevel.

Ny afdeling i Vejle med dybe rødder

Vejle-afdelingen er baseret på tre års godt samarbejde med den velrenommerede og 35 år gamle Vejle-tømrer H.Vedel. I 2025 blev H.Vedel en del af Egil Rasmussen A/S, og dermed blev vores Vejle-afdeling en realitet. 

Vi er stolte af at være et anerkendt tømrerfirma i Vejle med mange års erfaring og gode samarbejder lokalt og i hele Østjylland. Mange vil kunne genkende vores røde varevogne i de vejlensiske gader, der er ret synlige i gadebilledet.

Vores værdier og tilgang

Vores værdier stammer fra vores grundlægger, tømrermester Egil Rasmussen, der helt tilbage i 1937 startede en ydmyg, lille tømrerforretning i Fredericia. Den dag i dag bygger hver eneste af Egil Rasmussens lokalafdelinger videre på Egils tilgang til tømrerfaget med fokus på passion, ærlighed og ydmyghed.

Med os som samarbejdspartner har du en tømrer, der er grundig, detaljeorienteret og ærekær omkring det tømrerarbejde, vi udfører. Med andre ord: Vi er passionerede omkring alt, der har med tømrerfaget at gøre.

Vi kommunikerer åbent, ærligt og ofte. Vi mener, at en god og jævnlig dialog er fundamentet for et vellykket projekt og vil altid hellere kommunikere for meget end for lidt. Det er vores erfaring, at det sænker risikoen for misforståelser og fejl.

Vi er ydmyge. For os hører en uformel tilgang også til ydmyghed, og det praktiserer vi gennem hele virksomheden. Vores omgangstone er altid nede på jorden og med masser af plads til humor. Men endnu mere vigtigt: Vi er ydmyge over for den opgave, du giver os som tømrerfirma. Vi tager ikke noget for givet og er grundige i vores tilgang. Er din reparationsopgave akut, eller har du mindre serviceopgaver, der skal løses hurtigt? Så gør vi alt i vores magt for at rykke hurtigt ud og hjælpe dig godt i mål.

Det arbejder vi med som tømrer i Vejle

Vi kan varetage en lang række opgaver, men fællesnævneren er, at vi næsten udelukkende arbejder for professionelle, dvs. andre erhvervsdrivende samt den offentlige sektor. Geografisk arbejder vi primært i Vejle og resten af Trekantområdet, men vi påtager os opgaver i hele Østjylland. I samarbejde med Egil Rasmussens øvrige afdelinger kan vi komme rundt til mange andre steder i Danmark.

Vores serviceafdeling løser opgaver for f.eks.:

  • Boligselskaber
  • Private virksomheder
  • Kommuner
  • Regioner
  • Staten

De bygninger, som vi arbejder på, kan være alt fra boliger af forskellig art til skoler, hospitaler, kontorbygninger og bygninger af kulturel værdi.

Vores serviceafdeling kan f.eks.:

  • Reparere/udskifte døre og vinduer
  • Slibe/udskifte gulve
  • Udskifte tag og tagrender
  • PCB- og skimmelsanere
  • Renovere i forbindelse med udflytning
  • Opsætte gipsvægge
  • Renovere facader

For vores faste kunder, der oftest er boligforeninger, tilbyder vi også en fast serviceaftale, hvor vi en gang årligt giver bygningen et ‘sundhedstjek’. Det kan indebære smøring og justering af vinduer og døre, rensning af tagrender mv.

Vi arbejder bl.a. for...

Vi er stolte af at udføre fast tømrerarbejde for bl.a. Vejle kommune, boligforeninger og erhvervskunder.

Rammeaftale med tømrer i Vejle

Repræsenterer du en virksomhed, hvor I jævnligt har brug for tømrerydelser? Så kan vi tilbyde en rammeaftale. Den fastsætter betingelserne for samarbejdet på forhånd, f.eks. typen af opgaver, tidsestimater og prissætning. På den måde undgår vi sammen at bruge tid på at forklare en opgave, give tilbud, indgå kontrakt etc. hver gang. Det koger processen ned til, at du kontakter os, og vi rykker ud hurtigst muligt og udfører opgaven.

En rammeaftale kan være nyttig for boligforeninger og ejendomsadministrationsselskaber, der konstant står med forefaldende arbejde med lejlighedsrenovering ved fraflytning og almen boligvedligeholdelse. De boligforeninger, som vi samarbejder med, kan vi tilbyde en lang række kompetencer. Nedenstående liste er derfor eksempler og ikke udtømmende.

Vi kan f.eks. tilbyde boligforeninger at:

  • afslibe gulve
  • smøre og justere vinduer og døre
  • udskifte vinduer og døre
  • justere låger og skuffer i køkken
  • udskifte hele køkkener eller delelementer
  • rense tagrender
  • renovere facader
  • slibe, lakere og reparere plankeværk
  • slibe, lakere og reparere skure, carporte mv.